TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lange dage hos Souloy

af | Nyheder

I små tre uger har DM vinderen i Monte, Michelle Mønster nu arbejdet hos den franske toptræner Fabrice Souloy, hvor hun tager sig af Mønster-staldens Repay Merci og Rocky PH, men også danske Pingus Vang og svenske Kalypso Face.

ichelle Mønster efter DM-sejren på Thunderbolt.

Michelle Mønster efter DM-sejren på Thunderbolt.

Det er store forhold i fransk travsport – ikke blot på væddeløbsbanerne, men også hos de professionelle trænere, der har valgt  at indrette deres egne træningscentre.

Fabrice Souloy er en af dem.

Ved landsbyen Ginai i Normandiet har Fabrice Souloy opbygget sit træningscenter og stutteri.

På stutteriet findes bl.a. Korean, der netop nu er glohed som fader til verdensrekordholderen Sebastian K, samt Orlando Vici, Un Mec d’Heripre m.fl.

Træningscentret er beliggende på 150 hektar land, har fem baner – to rundbaner og tre ligeud baner, 40 folde og 130 bokse.

Desuden er det muligt at køre 10 kilometer på stier. Blandt de heste, som Soyloy træner eller har trænet er bl.a. Commander Crowe, Copenhagen Cup-vinderen Kool du Caux, Orlando Vici, Elitloppsvinderen Explot Caf, Oiseau de Feux etc.

Fra træningsbanen

Fra træningsbanen

Souloy har i alt 14 ansatte ud over det administrative personale, som hans kone, Annie Souloy er i spidsen for.

For Michelle Mønster var det en ny og spændende verden hun trådte ind i, da hun for knapt tre uger siden arriverede med Repay Merci og Rocky PH i Normandiet.

Vel havde hun sidste år tilbragt vinteren i Frankrig og arbejdet på Grosbois, men det hun nu kom til, var så helt anderledes..

-Allerede klokken 5 om morgenen får hestene foder-. det skiftes vi til at give dem, og jeg er således ansvarlig for fodringen fredag morgen, fortæller Michelle Mønster.

– Klokken 06.30 er vi alle i gang med dagens arbejde. Fabrice Souloy har lavet en liste til os, om hvordan og hvornår de enkelte heste skal køres i heat.

De første heste, der skal køre sintervaller med sendes ud på banen, mens andet hold opvarmes ved at vi svømmer dem, så de er klar når deres tid kommer, siger Michelle videre.

-Vi varmer hestene godt igennem, inden de får fire intervaller a 1000 m i hhv. 1.30 og 1.20 fart, hvorefter de køres i stald. Vi tager gamacherne af, og vasker dem på benene og pulsen, bliver taget og noteret, så Fabrice kan se resultat senere.

Repay Merci svømmerænes

Repay Merci svømmerænes

Derefter bliver hestene sat i boks med seletøj på, og vi kører ud med andet hold, der jo er blevet varmet op ved at svømme.

Efter at have kørt samme skema med hold 2, så kører vi i stald og tager det første hold heste ud, og de får igen opvarmning og derefter fire intervaller.

Derefter ind i stalden, hvor hestene bliver vasket af og sat i boks, og så kører vi ud på hold 2.

Dette foregår frem til middag, hvor vi har pause, og derefter gælder det de fire pasheste, vi hver især har.

For mit vedkommende er det Repay Merci, Rocky PH, Pingus Vang, og Kalypso Face, og dem sørger jeg for at de kommer i spa, får massage og bliver ordnet fra top til tå og de får bl.a. bandager på alle ben.

Derefter kommer de på fold, og så er det faktisk blevet tid til aftensmaden.

– Vi er aldrig tidligt færdige, fortsætter Michelle Mønster, for vi bruger megen tid på alle hestene de dage, hvor de ikke køres, – så bliver de enten svømmetrænet eller går på fold.

-Det er meget arbejde, men det er også utroligt interessant og lærerigt og nu ser jeg frem til at Repay Merci skal starte på lørdag på Enghien. – Det bliver meget spændende. Han virker utrolig fin, så jeg er overbevist om, at han vil gøre en god figur, slutter Michelle Mønster.

 

Repay Merci - klar til folden.

Repay Merci – klar til folden.