TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sulky hype!

af | Nyheder

Da Magic Tonight Langfredag vandt i tiden 1.09,5a/1640 meter og dermed blev næsthurtigste vinder på svensk grund og den sjettehurtigste vinder i Europa nogensinde, var han udstyret med det sidste nye skrig indenfor sulkies fra Spyderbike kaldet en “Ghost”.

Denne model er blot én af mange forskellige modeller af den såkaldte “amerikanervogn”, som er dukket op i de seneste år, hvor især svenskerne har taget vognen til sig i stor stil, og der er virkelig stor hype omkring denne vogntype lige nu.

Herhjemme ses disse sulkytyper ikke så ofte, og det er vel kun Jeppe Juel, Team Friis og Kenneth Nielsen, der bruger dem i Danmark, senest i går på Lunden, hvor Slide So Easy kørt af Kenneth Nielsen vandt en let sejr.

Der er ingen tvivl om, at en “amerikanervogn”, forspændt den rigtige type hest, kan være med til at generere ekstra fart, da den er bygget til at kusken, ved at læne sig bagud, kan løfte hesten og nærmest skubbe den fremad.

Der er ej heller nogen tvivl om, at det kan være væsentlig spillerinformation, hvis en hest skifter sulkytype, akkurat som det er vigtigt at vide, hvis en hest for første gang skal gå uden sko.

I går på Solvalla dukkede der billeder op af den angiveligt nye “amerikanervogn” fra Finn Tack kaldet “Contender”. Den ser meget speciel ud og bliver spændende at se i løb.

Nedenstående billeder viser modellerne “Ghost” og “Contender”.

Johan Untersteiners "Ghost"

Johan Untersteiners “Ghost”

Her kan man tydeligt se vægtstangsprincippet, som er indbygget

Her kan man tydeligt se vægtstangsprincippet, som er indbygget

"Contender"

“Contender”