TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Copenhagen Cup: Stadig løse ender

af | Nyheder

flemmingsunn

Med kun tre uger til Copenhagen Cup er der nok at forholde sig til for sportschef Flemming Sunn. Det har nemlig været svært at få ret mange klare meldinger fra ejere og trænere af de nordiske og internationale topheste, der i disse måneder har den ene fine startmulighed efter den anden.

– Copenhagen Cup er som bekendt flyttet fire uger frem i forhold til tidligere. Det er nok ikke blevet decideret nemmere set med Sportssekretariatets øjne – man kan vel snarere sige, at det er blevet lidt mindre svært, forklarer Sunn.

–       Man skal ikke operere med 16 topheste fra et netop afviklet Eliltopp, hvor de otte mest interessante endda har været ude to gange og derfor kræver en del restituition. Til gengæld skal vi så i år konkurrere med Lotteria-løbet i Italien og Finlandio Aio, og dertil kommer så udfaldet af Olympiatravet på lørdag. Det vil sandsynligvis også få indflydelse på det endelige felt i København d. 11. maj.

Naturligvis er der hotlines til flere interessente aktører, og Flemming Sunn har naturligt nok også blikket rettet mod både Frankrig og Italien. Copenhagen Cup-dagen byder på spil til det meste af Europa, så derfor skal der arbejdes for, at der er repræsentanter fra de store lande også. Og måske er der godt nyt på den front.

–       Måske endda sidst på dagen eller i morgen, men der er ikke noget på plads endnu. Det kommer i givet fald som en fælles pressemeddelelse, når tingene er afklaret, forklarer Sunn videre.

Aktuelt er kun norske Yarrah Boko sikker deltager i Copenhagen Cup, men der også er ”varme linjer” ude i forhold til Noras Bean – begge er til start på lørdag i Olympiatravet. Sunn har også været i dialog med en af de varmeste navne i svensk travsport lige nu i form af Peter Untersteiner.

–       Untersteiner er jo kusken bag både Harry Haythrow og opkomlingen B.B.S. Sugarlight, og begge er vel lige nu aktuelle i Elitloppsregi. Harry Haythrow starter på lørdag og kan med en god indsats måske få biletten til Stockholm dér, og samme mål har også kredsen bag B.B.S. Sugarlight. Samtidig er sidstnævnte sikret en finalestart i Bronzedivisionen i Eliltoppsweekenden, så disse to er måske ikke så oplagte for os.

–       Til gengæld kunne det være rigtig interessant at se Panne de Moteur ”varme op” til Elitloppet ved en start i København. Hesten er jo aktuelt bookmakernes favorit til Elitloppsejren.

Og hvordan så med de danske muligheder?

–       Det er jo heller ikke så oplagt. Vores egne heste har lige nu ikke samme niveau som de nævnte, O’Grady har vundet to sejre, men i helt andet selskab, og Orali måtte på trods af en god afslutning nøjes med en tredjeplads i påsken i Norge. Så også på det punkt er det usikkert lige nu. Men der arbejdes videre, og jeg tror på en forrygende dag både omkring hovedløbet og bestemt også rammeprogrammet og V75-omgangen, slutter Flemming Sunn.