TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Skulle der diskes?

af | Nyheder

I Sverige har der været så meget debat om en diskning af Västerbo Wallet kørt af Claes Sjöström på Färjestad Langfredag, at dommerne på banen har valgt at offentliggøre en video af hændelsen set fra et dommerkamera.

Episoden sker i sidste sving, hvor Västerbo Wallet sidder i tredje par indvendigt og tager sig ud i tredje spor, hvor i tredjespor angribende hest kort efter galopperer.

Der er umiddelbart ingen kontakt imellem de to heste, men de fire dommere, som dømte episoden på Färjestad, var alle enige om, at Västerbo Wallet skulle diskes.

Der er ingen tvivl om, at der bliver kørt tæt, men jeg vil tro, at dommerne på Färjestad får svært ved at opretholde den dømte linje, da episoden mere ligner; at gå for sent med.

I tirsdags på Axevalla var der også en omdiskuteret episode, hvor Monte Major kørt af Flemming Jensen i udgangen af sidste sving generer indvendig hest til kort galop. Her valgte dommerne kun at give bøde til Flemming Jensen, da man mente, at episoden ikke havde indflydelse på løbets resultat. En lignende episode set med danske “dommerbriller” havde med pæn stor sandsynlighed udløst en diskvalifikation.

Det er en kendsgerning, at der ikke dømmes efter de samme regler i Danmark, Sverige og Norge og mon ikke det er en meget god idé, at man i de pågældende lande prøver at harmonisere reglerne, så de aktive og ikke mindst spillerne ved, hvad der gælder.

Se episoden på Färjestad på dette link:

http://youtu.be/LGP4dTS9hNo

Se episoden på Axevalla på dette link:

http://www.atgplay.se/#!/lopp/20140422-axevalla-v64?id=3